---
title: "Vores ambition"
description: "En uddannelsesinstitution, der leverer undervisning og vejledning af høj kvalitet til borgere og virksomheder."
date: "2026-10-08"
created: "2026-10-08"
---

# Vores ambition

For ledere og medarbejdere hos Lolland Sprogskole

[Hjem](https://www.lollandsprogskole.dk/)

                    [Om Lolland Sprogskole](https://www.lollandsprogskole.dk/om-lolland-sprogskole)

                [Vores ambition](https://www.lollandsprogskole.dk/om-lolland-sprogskole/vores-ambition)

Lolland Sprogskoles ambition er, med afsæt i danskuddannelsesloven og lov om forberedende voksenundervisning, at være en uddannelsesinstitution, der leverer undervisning og vejledning af høj kvalitet til borgere og virksomheder i overensstemmelse med Lolland Kommunes fyrtårn "International rekruttering og bosætning".

Vi arbejder helhedsorienteret og udvikler os løbende fagligt, kvalitativt og organisatorisk. Målet er at styrke kursisternes dansksproglige kompetencer og grundlæggende færdigheder.

Vi udvikler løbende vores undervisningstilbud, så de matcher borgere og virksomheders aktuelle behov. Dermed bidrager vi til lokale virksomheders kompetenceudvikling og understøtter både rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft i Lolland Kommune. Samtidig styrker vi kursisternes muligheder for beskæftigelse og videre uddannelse.

Vi samarbejder hver dag om at skabe de bedst mulige rammer for, at vores kursister kan udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Derved styrkes deres forudsætninger for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Vi er bevidste om vores fælles ansvar for kerneopgaven. Derfor arbejder vi hver dag på tværs af ledelse, administration og undervisere for at forene god undervisning og faglige vurderinger med trygge rammer og et frugtbart studiemiljø, der understøtter deltagende og ydende medborgerskab.

Vi har blik for både udvikling og drift. Vi tager fælles ansvar for Lolland Sprogskoles samlede opgaver og skaber en kultur præget af tillid, åbenhed og gensidig respekt.
